tirsdag den 2. december 2014

Kan Aiya grave ?


Gårdhunde elsker at grave.......Aiya er ingen undtagelse.:o)

Endnu et halsrør er hæklet.

tirsdag den 4. november 2014

Strikket Cape ... og Aiya..og hæklet halsrør

Hej :)
Mellem alle hundelufteturene er der også lidt tid til at strikke når der er lidt pres på !
Denne cape har jeg lige strikket  sammen med et par hundrede andre i en strikkeKAL ( Knit along )
Her fik vi opskriften i bidder og nu er min så færdig : ....skal dog lige sy nogle tråde ind !

Strikket i garn fra "lageret " dobbelt Blackhill højlandsuld  og dobbelt Cewec Blanco på p. 5
Vejer 203 gram og er rigtig lækker at have på. Varmer der hvor den skal .
Og så lige et par  billeder af den lille Prinsesse.


Og jeg har også hæklet et halsrør i Drops Delight


lørdag den 11. oktober 2014

Aiya

Som i ser er billedet af Ramses nu væk fra forsiden og et nyt af Aiya - hans lille dejlige niece - kommet op i stedet for.
Efter to dage hos opdrætteren hvor vi lærte hinanden at kende -
hun er lige blevet 1½ år - har vi nu nydt hinandens selskab i godt 14 dage
 og hun får mig igen ud at gå ture.
Hun er lydig,renlig,kælen,glad og giver liv i huset - og mig.
Og hun forstår at slappe af efter turen på markerne.

Der bliver også syet og strikket lidt igen nu.

To mug rugs - læg mærke til bagsiden. Det er små gårdhunde :)
  En for længst syet bordløber quilter jeg på nu. 
Så skal den bare have kant på og SÅ er den lige straks færdig .....
Og så er jeg da forresten også i gang med  sok nummer to i turkis.
Og lige ved at slå op til en trøje....
"Maluka" skal jeg samle masker op til det sidste.
Jeg kan godt lide at have flere ting i gang på samme tid.
Planer har jeg jo nok af - igen.
Og vupti ....så bliver flere ting færdige. :)

fredag den 12. september 2014

Kender i det ?

Kender i det at der bare er TOMT ved siden af ens yndlingsstol nu da et større strikketøj er helt færdigt ?
Og jeg går og kigger på hvad jeg så skal starte på. 
Et nyt sjal måske ?
Clematis ? Eller måske det lille Maluka ?
 Hvis andre falder for det ligger
 opskriften på Maluka gratis på engelsk i Ravelry
 Søg på navnet i søgeboksen. 

 Eller skal jeg strikke en trøje først ?
 Foto lånt hos Liselotte
 Måske Sommersky fra Garnudsalg ?
 Kig under opskrifter.

Nu vil jeg foreløbig sætte mig ud i solskinnet med en kop kaffe 
og tænke lidt over disse luksusproblemer.





fredag den 5. september 2014

Clematis og dækkeservietter

  Fire dækkeservietter
 Clematis sjal helt færdigt.

søndag den 27. juli 2014

Det var ellers ikke meningen......

...at i skulle se det her endnu, men Angelika ville gerne se de andre blokke også.
Det var også sjovt at se dem lagt op og jeg kan se jeg nok skal have 30 blokke i det hele.
Fem gange seks ...og er det for lidt en række mere.


lørdag den 26. juli 2014

Tæppe i sort / turkis og blå...begyndelsen og det "kongelige " sjal

I dag fik jeg syet disse to blokke til det planlagte tæppe, så nu har jeg 18 forskellige blokke
Bundfarven er sort med meget mørkegråt print i og forskellige turkise og blå stoffer..
Det er nok sådan ca. det halve - de 18 blokke.

Og sjalet til min nevøs datter er klar nu til at modtage den lille ny.
Det har været færdig et stykke tid, men skulle lige vaskes og strækkes ud i alle spidserne.




mandag den 30. juni 2014

Hej alle sammen
Jeg er her endnu...men det er Ramses ikke.
Jeg tænker det er derfor jeg ikke lige har fået opdateret noget her.
Men han var en god gammel ven - 15½ år og en måned blev han.
Nu ligger han nede bag drivhuset langt nede i jorden i en kasse.

Jeg er blevet færdig med endnu et af de " royale" Mary sjaler .
Denne gang til en nevødatter der snart nedkommer.
Sjalet ligger lige nu udstrakt i alle spidser efter at være skyllet op.

Clematissjalet mangler lige de skrå kanter, så er det færdigt og så har jeg de fineste knapper fra
Birthe Sahl, der var herovre til strikkeweekend.De knapper venter på at jeg strikker en fin trøje.


tirsdag den 22. april 2014

Og så glemte jeg lige.......and then I almost forgot....

.....at jeg også måtte strikke denne her."Striber" af Rachel Søgård fra bogen "Mange Masker" i
Rasmillas yndlingsgarn og Noro Sekku som er et garn der skifter farve.

...that I also had to knit this one. "Stripes" by Rachel Søgård from the Book "Mange masker".



mandag den 21. april 2014

Clematis pausen slut / Clematis break over



Efter at have strikket en sort trøje og syet endnu en lille Mug rug kom jeg igen i gang med Clematis sjalet.
Nu skal det være færdigt.

After knitting a black cardigan and sewed another little Mug Rug I continued with Clematis shawl.
Now it has to be finished.



torsdag den 3. april 2014

Lidt patchwork

Helene trængte til en lille opmuntring. Så vi har været nogle stykker der har sendt mug rugs til hende.
Her er den jeg sendte. Den er syet i reproduktionsstoffer og som en stor sekskant.



lørdag den 22. marts 2014

Det er ikke fordi jeg ikke laver noget......

..men jeg er igen kommet til at strikke for langt på noget dejligt strikketøj :o)
så jeg måtte "strikke baglæns" nogle lange omgange.
Nu er jeg så tilbage på sporet igen og er ved at strikke den øverste kant på sjalet.

lørdag den 18. januar 2014

Clematis sjal

Omgangene er længere nu,er ved at skifte til tredie rundpind . De skal jo også være længere.



søndag den 12. januar 2014

....sov med den om natten :o)


NU er den færdig og den passer både i længde og bredde :o) Jeg er rigtig glad for den. Jeg  har haft den på og da jeg skulle have den af, kom jeg i tanke om en børnesang med lille Lise der fik en kjole og blev så glad for den at hun sov med den om natten. Jeg havde nemlig slet ikke lyst til at tage den af.
Den er strikket i tynd uld på pinde 3 og er dejlig let og varm.Farven lidt mere gråblå meleret.
Kjolen er egentlig en tunika med korte ærmer fra Lene Martinsen   Model 2010 og strikket i hendes garn.
Men jeg ville have lange ærmer og længde som en "rigtig" kjole.


tirsdag den 7. januar 2014

Clematis sjal

 21. Dec.2013 begyndte jeg efter nogle farveovervejelser på Clematis sjalet fra Bodil Munch
Det ligger ved en bestemt stol, så når jeg kommer derhen strikkes der på sjalet. :o)
Nogle af blomsterfarverne
 De første begyndelser. Det blev den største af dem.

fredag den 3. januar 2014

Kjolen

 Kjolen er faktisk færdig ,men alt for lang,så jeg er ved at samle masker op på denne måde.
 Er den en anden måde der er bedre ,nemmere ?
Tak for ideer, jeg er nu godt i gang med at klippe masker en for en og sætte på pinden.
 Så forhåbentlig kan jeg få kjolen på inden sommer :o)

Forsiden er blevet som jeg ville have den og ærmerne er lange og de sidder fint, så det er bare det her med længden......